Jeg har lige været i en situation hvor jeg havde brug for at reloade et billede på en side, uden at hele siden blev reloadet.
Det viste sig at kunne gøres ganske nemt med javascript, ved at tilføje en tilfældig queryvar til billedets url:
document.getElementById("imgToReload").src =
document.getElementById("imgToReload").src + "?" + (new Date()).getTime();
Jeg har i lang tid ønsket at lave en bedre brugergrænseflade til upload af filer igennem browseren, end det fåes med den gode, gamle input type=file. Der er 2 problemer jeg ønsker at løse. For det første vil jeg gerne give brugeren visuel feedback på hvor langt filuploaden er. For det andet vil jeg gerne kunne tjekke om filen overskrider den tilladte størrelse, inden filuploaden bliver påbegyndt. Det viser sig at begge dele pt. ikke er muligt, da det er umuligt at få en status på en filupload i php, medmindre man installerer en extension der bliver beskrevet her. Men da jeg primært laver løsninger der ligger på en shared host ala one.com, er det ikke en brugbar løsning.
Efter et par timer på nettet, har jeg fundet SwfUpload, der umiddelbart virker til at være løsningen på mine kvaler. Dog læste jeg et sted på nettet, som jeg har mistet linket til, at der er nogle problemer med at swfupload ikke er speciel stabil. Jeg får tid til at lege med det engang i næste uge, og vender tilbage med en status så snart jeg har fået testet det godt igennem.
15.September 2008 22:44Sprogkoder
Bare en lille reminder til mig selv:
Så vidt jeg kan se er standarden for sprogkoder på nuværende tidspunkt:
[ISO 639 sprogkode][- eller _][ISO 3166 landekode]
Eksempelvis er sprogkoden for dansk som det tales i Danmark: da-DK
Mens sprogkoden for norsk bokmål er: nb-NO
Det ses i de ovenstående eksempler at sprogkoden skrives med små bogstaver, mens landekoden skrives med store bogstaver.
Tegnet mellem sprogkoden og landekoden skal nogengange angives som “_”. F.eks i php’s setlocale funktion:
setlocale(LC_ALL, "da_DK");
Listen over de mest brugte ISO 639 sprogkoder kan ses her
Og listen over ISO 3166 landekoder kan ses her